Danmarks ældste tobaksfabrik har fået en ny fremtid sammen med Swedish Match AB.

House of Oliver Twist A/S er Danmarks ældste tobaksfabrik og samtidig verdens største eksportør af spundne tobakspastiller. Vi udvikler, producerer og sælger udelukkende røgfri tobakspastiller under navnet Oliver Twist®.

Et stærkt fællesskab 

Siden 1974 har virksomheden været familieejet, men i april 2018 blev House of Oliver Twist opkøbt af Swedish Match AB. Swedish Match er en global virksomhed med stærke lokale varemærker. Koncernen har produktion i 7 lande og arbejder overvejende med produkter indenfor røgfri tobak.

Lars Dahlgren, administrerende direktør for Swedish Match, udtalte i forbindelse med salget: ”Oliver Twist er et rigtig godt supplement til vores røgfrie portefølje og vil sikre øget dybde i vores tyggetobak-udbud – særligt i Europa”.

Idégrundlag

Oliver Twist tobakspastiller er et nydelsesmiddel til voksne forbrugere, der kan få dækket deres behov for nikotin uden de skadelige konsekvenser, som røgen medfører.

Mission

At afsætte, udvikle og producere røgfri tobak, der kan nydes af alle voksne brugere af nikotinholdige produkter. At afsætte vores produkter under ansvar for vores medarbejdere, ejere, samarbejdspartnere og det internationale samfund.

Vision

At samtlige rygere skal kende til eksistensen af OLIVER TWIST®. Oliver Twist skal være kategoriens stærkeste brand på de markeder, hvor House of Oliver Twist A/S er aktiv.

1805

Mere end 200 års historie

Kun ganske få danske virksomheder kan se tilbage på over 200 års virksomhedshistorie. Vi er én af disse. Virksomheden kan spores helt tilbage til 1805, hvor tobaksfabrikant Peter Abraham Bock annoncerede for sit tobaksspinderi i avisen. House of Oliver Twist A/S har siden dengang skiftet ejerforhold og ejes i dag af Swedish Match AB.

Tidslinjen
1805
1805 - 1877
1916 - 1975
1980 -1992
2002 - 2023

1805

Peter Abraham Bock, tobaksfabrikant, annoncerer for sit tobaksspinderi i Kiøbenhavnske Tidender, da han overtager dette efter faderens død. Dette er det officielle stiftelsesår for House of Oliver Twist A/S.

1810

Bock dør af koldfeber. Tobaksspinder Hans Henrich Groth køber firmaet samme år.

1825

Virksomheden overdrages til Nicolai Frederik Bonnesen, der har arbejdet for Groth siden han var 13 år gammel.

1873

Fabrikken videreføres af sønnen Nicolai Jacob Bonnesen.

1877

Købmanden og handelsmanden Hermann Krüger overtager virksomheden.

 

1916

Firmaet Hermann Krüger (N.F. Bonnesens Eftf.) omdannes til aktieselskab med Erik Peter Stokkebye som direktør. Han driver i forvejen en tobaksfabrik i Odense.

1927

Stokkebye og Krüger rykker ind i A. Jensens Damp Tobak- og Cigarfabrik, Overgade 20 i Odense. Produktionen i København afvikles.

1968

Den britiske Gallaher-koncern køber Stokkebye for at komme ind på det danske pibe- og tobaksmarked. Peter Stokkebye fortsætter som direktør. Tobaksspinderiet overlever.

1974

Gallaher-koncernen stopper produktionen af pibe- og skråtobak i Danmark. Afdelingen for skråtobak sælges til ledende medarbejdere ved Stokkebye. Direktørerne Børge Drest Nielsen og Erling Thobo-Carlsen bliver ejere af Hermann Krüger’s Eftf. ApS med røgfri tobak af mærket Oliver Twist som speciale.

Gammel Oliver Twist tobakspastiller æske

1975

Virksomhedens andel af produktionen af skråtobak i Danmark er 13%.

 

1980

Firmaet omdannes til et A/S med en aktiekapital på kr. 300.000. Firmaet flytter til nye og større lokaler på Børstenbindervej, ligeledes i Odense.

Gammelt billede af Oliver Twist skråfabrikken i Odense

1987

Sønnen Michael Drest Nielsen ansættes i firmaet som levnedsmiddeltekniker.

1988

House of Oliver Twist A/S fremstiller nu ca. 35% af den samlede danske produktion af skrå.

Håndspinderne hos Oliver Twist

1991

Børge Drest Nielsen bliver eneejer.

1992

Navnet House of Oliver Twist A/S registreres som kaldenavn. Hermann Krüger’s Eftf. A/S består dog stadig som registreret navn hos aktieselskabsregisteret.

 

2002

Børge Drest Nielsen bliver bestyrelsesformand i virksomheden, og sønnen Michael Drest Nielsen overtager stillingen som adm. direktør.

Tidligere ejere af House of Oliver Twist
Børge Drest Nielsen og Michael Drest Nielsen

 

2005

House of Oliver Twist fejrer 200 års jubilæum.

2007

Etablering af egen salgsstyrke i Danmark.

2009

Peer Dyhr overtager stillingen som administrerende direktør og Michael Drest Nielsen fortsætter i direktionen.

2013

Etablering af egen salgsstyrke i Sverige.

2016

House of Oliver Twist er i dag førende på verdensmarkedet indenfor kategorien spunden røgfri tobak.

2017

Børge Drest Nielsen trækker sig ud af bestyrelsen.

2018

Den svenske koncern Swedish Match AB køber House of Oliver Twist.

Swedish Match Logo blå

Tradition og kerneværdier

Salget til Swedish Match giver os styrke og en stærk tro på fremtiden.

Det er en forpligtelse at videreføre House of Oliver Twist, så både medarbejdere, forbrugere og myndigheder er tilfredse. Derfor arbejder vi kontinuerligt på at fastholde og yderligere underbygge Oliver Twist produkterne som en specialitet og et nicheprodukt indenfor kategorien røgfri tobak.

Vi har en målsætning om at udvikle vor produktion og vore produkter. Det stiller krav om et fortsat godt arbejdsmiljø, engagerede medarbejdere og en sund økonomi.

Det kan kort beskrives som, vi skal være de bedste til det, vi er gode til.

Forbrugerpanel
DIBS - Payments made easy