Oliver Twist - Røgfri tobak, rygestop, stop rygning,

Historien



blank.gif

Mere end 200 år på bagen

Der findes ca. 160 virksomheder i Danmark i dag, som har mindst 200 års historie at se tilbage på. Vi er én af dem. Vi fejrede vores 200 års jubilæum i 2005. I aktie-selskabsregistreret står vi som Hermann Krügers Eftf. A/S. Navnet refererer til købmanden Hermann Krüger som ejede virksomheden fra 1877 til 1904.

Virksomhedens oprindelse kan spores tilbage til 1805, hvor tobaks-fabriqeur Peter Abraham Bock annoncerer for sit spinderi i avisen, dette er det officielle stiftelsesår for os.

Den 1. august 1916 omdannes firmaet Hermann Krüger's Tobaksfabrik til et aktieselskab under navnet A/S Herm. Krüger og senere overdrages aktiemajoriteten til firmaet Erik Stokkebye Tobaksfabrik, som i 1927 lukker den gamle fabrik i København. Produktion af Oliver Twist ligger efter den tid udelukkende i Odense.

Efter en lidt omskiftelig tilværelse - bl.a. opkøb af en stor udenlandsk koncern blev Herm. Krüger i 1974 købt ud af den nuværende ejer, og Herm. Krüger's Eftf. A/S blev dannet som familievirksomhed.

I 1992 registreres navnet House of Oliver Twist A/S som kaldenavn og anvendes herefter alene i al kommunikation med omverdenen. Hermann Krüger's Eftf. A/S består dog stadig som registreret navn hos aktieselskabsregisteret.

Vi er i dag Danmarks ældste selvstændige tobaksfabrik med mere end 200 år på bagen.

Børge Drest Nielsen, købte virksomheden i 1974. I dag er sønnen, Michael Drest Nielsen, aktiv i direktionen.

Hvis du har interesse i en mere detaljeret gennemgang af fabrikken og samtidig et stykke dansk tobakshistorie så se tidslinien.