Tobak med sjæl
Produktionen er grundlæggende baseret på gamle håndværkstraditioner. Oliver Twist er en specialitet, og den håndlaves ligesom en god cigar.
Gammelt håndværk går fint hånd i hånd med moderne teknologi.
De forskellige funktioner i produktionen har helt specielle navne - her findes både piger, der kan spinde, dæksmagere der kan strippe og sågar rigtige sovsemestre.
Bag disse betegnelser gemmer der sig et team af engagerede medarbejdere, der tilsammen udgør kernen i virksomheden.
Da Oliver Twist fremstilles af tobaksblade af varierende størrelse, er det umuligt at sikre, at alle tobakspastiller er af præcis samme størrelse. Tobak med sjæl er ikke en overdrivelse - ikke to tobakspastiller er helt ens.
Hver eneste tobakspastil består af nogle få kvadratcentimeter af et enkelt tobaksblad. Hvis man ruller en tobakspastil op, kan man se, at den består af ét helt stykke tobaksblad.
|